Multibrand Support A/S
"Vi har i Multibrand Support A/S der er administrationsselskab for bilimportørerne Mitsubishi og Chevrolet samt SsangYong gennemført arbejdspladsvurdering med hjælp fra Fysioterapeuten Mette Schrøder.
Samarbejdet med Mette har foregået særdeles professionelt og med en god dialog. Resultater har været, at vi hvert 2. år kan gennemføre APV uden store ændring, samt der er stor tilfredshed blandt de ansatte, som har fået gode råd og vejledning af Mette.
Vi kan med udgangspunkt i samarbejdet og resultat varmt anbefale Fysioterapeut Mette Schrøder."
- Helle Andersen, Kvalitetschef
Dan-Ejendomme A/S
"Vi er en ejendomsadministration med ca. 225 administrative medarbejdere, hvor Mette Schrøder har udført APV meget tilfredsstillende.
Mette har sin faste gang her og er dygtig til at spotte, hvor der skal foretages ændringer. Mange medarbejdere har allerede fået rettet op på deres "unoder" og er hermed mere velfungerende i dagligdagen.
Vi kan kun give Mette vores bedste anbefalinger og glæder os allerede til næste besøg."
- Karen Marie Praastrup, Intern service
PensionDanmark
"PensionDanmark har siden 2003 samarbejdet med fysioterapeut Mette Schrøder på APV-området for så vidt angår den fysiske del.
Mette indstiller borde og stole for vores medarbejdere, vurderer lys, luft og varme i lokalerne samt tager stilling til om nogle medarbejdere har behov for særligt ergonomisk udstyr. Mette råder og vejleder også PensionDanmark om ergonomiudstyr, møbler mv., og giver vores medarbejdere tip og gode råd om arbejdsstillinger, øvelser mv., så de føler sig tilpas i hverdagen og har da også meget få medarbejdere med gener af pc-arbejdet.
Mette arbejder professionelt og systematisk. PensionDanmark værdsætter samarbejdet med Mette meget højt. Sidst – men ikke mindst – har Mette et lyst og positiv sind og det er en fornøjelse, at have Mette gående blandt os, selv i en travl hverdag."
- Anette Perk, Chefsekretær